Bæredygtighed

Hvilke tiltag har vi i form af bæredygtighed?

  • Vi bruger udelukkende 100% genanvendt plast (støbt akryl) i vores produktion.
  • Vi bruger douglasgran / lærketræ fra danske skove.
  • Vi bruger egetræ fra europæiske skove som er håndudvalgt af vores leverandør.
  • Vi bruger massevis af brugte papkasser og emballering. Det kan godt være vores pakker ikke altid er pæne, men til gengæld er de altid sendt med ro i sindet over ikke at bruge endnu mere (unødvendig) pap og plast. Vi får leveret papkasser og indpakning af forskellige virksomheder, som vi bruger til at sende vores pakker i (ofte).
  • Vi forsøger altid at minimere spild i form af plast (til trods for at det allerede er 100% genanvendt)
  • Vores rest træ bruges i lokalsamfundet.
  • Vi gemmer vores rest træ i lang tid. Tænk nu hvis det kunne bruges til et projekt.

Hvad kan vi gøre bedre i fremtiden i forhold til bæredygtighed og miljø?

"Pop-ud" WC og BAD skilt med figurer - stilrent og moderne
Det er svært at se - men forestil dig at en campingplads eller en virksomhed ønsker et unikt skilt som ovenstående. Dette er udført i 100% genanvendt plast. Vi har uendelige muligheder, og samtidig er vi med til at beskytte miljøet, både på land og til havs.

Vores fokus ligger ret ofte på genanvendelighed og bæredygtighed når vi indkøber nye materialer.

Vores fremtidige visioner vil uden tvivl være at fokusere yderligere på de allerede igangværende punkter.
Især sådan noget som at modtage pap og plast fra andre virksomheder, som ellers ville have end på genbrugspladsen.
Her har vi muligheden for at skabe endnu en cyklus i “engangs-emballage”-livet, og sikre at vi ikke sætter CO2 aftryk i form af endnu mere uudnyttet plast.

Et andet punkt vil i fremtiden være at indføre frivillige donationer fra vores kunder. Kunden kan vælge at donere fx 5,10,15,20 kr. eller potentielt en %-sats af sin ordre. Hvor vi så tillægger en sum også. Pengene vil gå ubeskåret til projekter som fx 4Ocean eller TheOceanCleanUp, som er nogle af vores yndlings firmaer, da de hjælper med at sikre dyreliv og verdenshavene.